En kvinde med briller sidder ved et træbord, arbejder på en bærbar computer, med en kop te, en smartphone, en farvekortbog, en notesbog med skriver, tekstilprøve og en tekstsamling.»

Katrine Hennings

Med uddannelser inden for både kommunikation og design er jeg i min hverdag drevet af kreativitet og elsker at arbejde i spændingsfeltet mellem mennesker, rum og æstetik. Min erfaring fra mode- og livsstilsbranchen har skærpet mit blik for detaljer, materialer, trends og stemninger. Samtidig giver min kommunikative baggrund mig et udgangspunkt for at forstå mennesker og deres behov, samt hvordan vi hver især føler os hjemme. I kombination giver det mig et solidt fundament for at skabe hjem, der er smukke, funktionelle og personlige.

Studio Hennings er skabt som et sted, hvor min erfaring, intuition og mit kreative overskud kan mødes og blive til indretningsløsninger, der både kan ses og mærkes.

Jeg er dedikeret, ærekær og målrettet – og god kommunikation med mine kunder er noget af det vigtigste for mig i ethvert projekt.

Min designfilosofi

Min stil forener klassisk, skandinavisk enkelhed med et strejf af fransk elegance og sans for æstetik. Jeg skaber personlige, harmoniske og funktionelle rum, hvor kvalitet, teksturer og varme elementer danner en rolig og hyggelig helhed. Gennem farvedetaljer og nøje udvalgte materialer får rummene dybde, varme og karakter. Jeg arbejder med produkter, der er velproducerede, smukke og skabt til at holde – fordi langtidsholdbare valg ikke kun giver mest mening visuelt og praktisk, men også er et mere bæredygtigt udgangspunkt for den måde, vi indretter os på.

Selvom jeg som indretningskonsulent har en tydelig æstetisk retning, er mit arbejde altid forankret i dine ønsker og den stemning, du gerne vil omgives af. Min opgave er at oversætte dine behov til et hjem, der føles rigtigt – både for øjet og for dig.

Mit mål er at skabe et hjem, du kan spejle dig i.

Har du lyst til at høre mere, glæder jeg mig til at tage en uforpligtende snak.